Fakta om alkohol og trafik

DRÆBTE OG KVÆSTEDE - de kolde fakta

Hvert år mister alt for mange mennesker livet, fordi de sætter sig bag rattet med alkohol i blodet, kører med som passager hos en påvirket chauffør eller bliver torpederet af en spritbilist, som har mistet herredømmet over sin bil. En spritbilist sætter sit eget og andres liv på spil, hver gang han eller hun kører. Ifølge Danmarks Statistik dør et menneske hver 5. dag, og hver dag bliver 2-3 mennesker kvæstet i en ulykke, hvor mindst én af de involverede har kørt spritkørsel. Dette er ulykker, der med lidt omtanke muligvis kunne have været undgået. De omtalte tal omfatter kun de antal personskader, der er kommet til politiets kendskab. De faktiske tal er derfor højere. 

DE SYV FARLIGE ÅR 

Mange af de dræbte og kvæstede er unge. Faktisk er trafikulykker den hyppigste dødsårsag blandt unge mellem 18 og 24 år. Trafikeksperter taler om de syv farlige år i trafikken; nemlig det tidspunkt hvor man tilhører aldersgruppen 18-24 år - og i øvrigt er en ung mand. Hvordan det kan være, at netop unge mænd er så udsatte i trafikken kan sammenfattes i to ord: FARTGLÆDE og RUTINEMANGEL. Dertil overvurderer de ofte deres egne evner som bilister. De fleste unge mænd tror, at de er meget bedre til at køre bil, end de faktisk er, og derfor tager de generelt flere chancer. Unge piger opvejer den manglende rutine ved at køre mere forsigtigt.

ALKOHOL OG FART

Mange ulykker skyldes en farlig blanding af alkohol, fart og manglende brug af sele. Alkohol hæmmer hjernens funktioner og virker beroligende eller ligefrem søvnfremkaldende. I starten bliver man dog ofte livlig og opstemt, fordi alkohol i små mængder overvejende hæmmer storhjernens funktion som den kontrollerende instans. Som chauffør kan man derfor blive overmodig og køre for stærkt.
De fleste tager afstand fra spritkørsel, men de samme personer betragter ofte ikke overskridelser af fartgrænserne som noget alvorligt. Fart vejer dog tungt i ulykkesstatistikkerne, og fakta er, at når farten fordob
les, så bliver bilens bremselængde 4 gange så stor. Ved en hastighed på 30 km/t bør man kunne bremse på 6 m, men kører man 60 km/t vil bilen først stoppe 24 meter længere fremme fra man trådte på bremsen Hus-stort-FWtil bilen står stille. Og er man påvirket af alkohol vil man oftest reagere langsommere, og tiden der går, fra man ser fx et barn løbe ud på vejen til bilen står stille, vil blive endnu længere end i ædru tilstand.

FRA 8. ETAGE 

Grunden til, at overskridelse af fartgrænserne ofte ikke opfattes som noget alvorligt kan måske være, at vi som mennesker har en mere abstrakt opfattelse af fart i forhold til fx højder - en størrelse som vi ofte bedre kan forholde os til. Men sammenligner man fart med højde kan man danne sig et billede af, hvad fart kan gøre af skade ved kroppen i en ulykke. Bliver man fx ramt af en bil med en fart på 50 km/t, svarer det til at falde ned fra 4. etage fra et hus. Kører bilen med 80 km/t, bliver man ramt lige så hårdt, som hvis man faldt ned fra 8. etage. Hvis vi havde samme fornemmelse af fart, som vi har af højder, ville vi nok køre anderledes forsigtigt i trafikken. 


KØRSEL OG ALKOHOL ER EN FARLIG COCKTAIL

 Kørsel og alkohol er en risikabel blanding, da alkohol stort set påvirker alle de sanser, vi bruger som trafikanter. Du bliver en dårligere bilist med alkohol i blodet - ikke bare til fare for dig selv, men også for dine medtrafikanter. 

 Alkohol påvirker:

  • Dit syn bliver påvirket. Blændes du fx af en modkørende bil går der længere tid end normalt, før dit syn er godt igen. Du kan også få tunnelsyn, hvilket betyder, at det er svært at se, hvad der foregår i udkanten af det område, du ser direkte på. Og har du drukket rigtigt meget, kan du heller ikke stille skarpt.
  • Din reaktionsevne bliver langsommere. I trafikken skal man ofte reagere hurtigt, men er du påvirket af alkohol, bliver dine reaktioner langsommere.
  • Dine bevægelser bliver mere klodsede, og du får sværere ved at styre uden om andre. Bevægelser, som normalt er rolige, bliver mere voldsomme, fx når du skal dreje eller bremse.
  • Din hukommelse påvirkes, så du bliver mere glemsom. Det betyder, at du måske glemmer at blinke, når du skal dreje eller, at du fx glemmer at kigge i spejlene og dermed overser vigepligt.
  • Din realitetssans påvirkes, så du måske tror, at du er verdensmester i at køre bil, men faktisk er det lige modsat! I virkeligheden sker der blot det, at du bliver overmodig og afstanden mellem, hvad du kan, og hvad du tror, du kan, bliver større, end når du er ædru.

 


ALKOHOL, NARKOTIKA OG MEDICIN

 Det er mindst lige så farligt at køre bil, hvis man er påvirket af stoffer som, hvis man er påvirket af alkohol - og ulovligt. Det påvirker i stor grad evnen til at køre bil, idet nogle stoffer fx virker beroligende og sløvende, mens andre giver vrangforestillinger og  hallucinationer. Og blandes stoffer og alkohol bliver det endnu mere risikabelt. 

Nogle former for medicin kan både i sig selv og specielt i forbindelse med alkohol gøre dig sløv. Dette gælder fx nerve- eller sovemedicin (benzodiazepiner), visse smertestillende midler og hostemedicin, forskellige allergipræparater (antihistaminer) og piller mod søsyge.
Trafikfarlig medicin er ofte mærket med en rød advarselstrekant, men ikke altid. Tjek derfor altid din medicin inden du sætter dig bag rattet. Og er du i tvivl, så spørg din læge eller apoteket.

 NATURLIG TRÆTHED 

Naturlig træthed er også skyld i mange ulykker, fordi føreren er faldet i søvn bag rattet. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler - gaben, tunge øjne, manglende koncentration og svigtende hukommelse. Man bør derfor i det hele taget undgå at køre, hvis man er træt, og er man af sted på lange ture, så er det en god ide at holde pauser og få hvilet ud.

 
UNDGÅ SPIRITUSKØRSEL

 Hér kan du læse nogle gode råd om, hvordan du undgår spirituskørsel.

 

Gode råd:

  • Beslut hvem af jer, der ikke drikker, hvis I skal køre hjem selv.
  • Aftal at blive hentet, tag en taxa, tog eller bus.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Overnat hos nogle venner eller familie.
  • Tag ansvar og sørg for, at alle kommer sikkert hjem.
  • Sæt dig ikke ind bag rattet, hvis du er det mindste i tvivl om din evne til at køre bil. Og kør ikke med som passager hos en påvirket chauffør. Det kan godt være, at det er chaufførens skyld, hvis der sker en ulykke, men det hjælper ikke, når politiet skal overbringe en kedelig og tragisk meddelelse.
  • Prøv at tale en påvirket person fra at køre bil. Når man først er fuld, er man ikke altid selv i stand til at bedømme, om man kan køre. Tag i værste fald dennes bilnøgler eller ring til politiet - man kan godt ringe anonymt. Du vil måske føle dig som en stikker, men husk på konsekvenserne ved at køre påvirket - man kan skade sig selv, men også andre.
  • Tilbyd evt. overnatning, giv penge til en taxa...
  • Prøv ikke at regne din promille ud. Det kan du ikke gøre præcist, da der er mange faktorer, som spiller ind. Stol ikke på alkoholtestere, da de ikke er pålidelige og derfor giver en falsk tryghed.
  • Og lad være med at afprøve de myter, der findes om, hvordan man hurtigere bliver ædru som fx at drikke en masse sort kaffe, tage et koldt brusebad, løbe en tur eller drikke fløde. En ting er sikkert - der er ikke nogen af dem, der virker! Fakta er, at det ikke er muligt at øge den naturlige forbrænding af alkohol.

 

 
HVORNÅR KØRER MAN SPIRITUSKØRSEL?

Man kører spirituskørsel, hvis man indenfor færdselslovens område fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj, og før eller under kørslen har indtaget så meget alkohol, at ens promille under eller efter kørslen overstiger 0,5.
Du kan også blive dømt for spirituskørsel, selvom du har en promille på 0,5 eller under. Det sker, hvis du ikke kan føre køretøjet på betryggende vis.

Du behøver ikke nødvendigvis at sidde bag rattet for at have ført køretøjet. Hvis du fx fra et passagersæde griber fat i bilens betjeningsudstyr - fx rat, gearstang eller lignende, så har du ført køretøjet.

STRAF FOR SPIRITUSKØRSEL

Den 1. september 2005 blev straffen for spirituskørsel væsentligt strengere end tidligere. Begrebet "promillekørsel" er udgået af loven. Fremover kaldes al kørsel med sprit i blodet lovmæssigt for spirituskørsel.

1. gang, du kører spirituskørsel får du:

Frakendt kørekortet:
0,51-1,2 promille: betinget frakendelse.
Ny bilist: kørselsforbud
Over 1,2 promille: ubetinget frakendelse i min. 3 år 

En bøde:
0,51 - 2,0 promille: Bøde = din netto månedsløn x din promille
Over 2,0 promille: 20 dages betinget fængsel og bøde på en måneds nettoløn 

Alkohol- og Trafikkursus:
Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr. 

Betinget fængsel betyder, at du ikke kommer i fængsel – på betingelse af, at du gennemfører samfundstjeneste eller går i alkoholistbehandling. 

Betinget frakendelse af kørekortet betyder, at du bevarer førerretten på 3 betingelser:at du skal gennemgå et A/T-kursus, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve, at du i en prøvetid på 3 år ikke begår en færdselsovertrædelse, der i sig selv vil medføre en betinget frakendelse. Sker dette medfører det en ubetinget frakendelse. 

Nye bilister d.v.s. personer, der første gang har fået kørekort for mindre end 3 år siden, får kørselsforbud, som de kan ophæve ved: særlig køreundervisning, A/T-kursus og bestået kontrollerende køreprøve. Hvis personen inden 3 år igen begår en færdselsovertrædelse, der medfører frakendelse af kørekortet, så vil dette medfører en ubetinget frakendelse.


2. gang, du kører spirituskørsel, får du:

Fængselsstraf:
0,51-2,0 promille: betinget fængsel i min. 10 dage*
Over 2,0 promille: betinget fængsel i 30 dage*

Frakendt kørekortet ubetinget:
0,51-1,2 promille: ubetinget frakendelse i 3 år
Over 1,2 promille: ubetinget frakendelse i 5 år 

En bøde:
Bøde = en måneds nettoløn 

Alkohol- og Trafikkursus:
Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr. 

*) Fik du første gang betinget fængsel, får du 2. gang ubetinget fængsel.

3. gang, du kører spirituskørsel får du:

Fængselsstraf:
0,51-2,0 promille: ubetinget fængsel i min. 20 dage
0ver 2,0 promille: ubetinget fængsel i min. 40 dage 

En bøde:
Bøde= en netto månedsløn 

Frakendt kørekortet ubetinget:
0,51-1,2 promille: ubetinget frakendelse i 5 år
0ver 1,2 promille: ubetinget frakendelse i 10 år 

Alkohol- og Trafikkursus:
Du skal gennemføre et obligatorisk kursus i Alkohol og Trafik (A/T-kursus) for egen regning. Kurset varer 4 x 2 1/2 time og koster pt. 2000 kr.

Bliver du taget 3 gange inden for 3 år med en promille på mere end 1,21, bliver din bil konfiskeret og overgår til statens ejendom.


Kører du spirituskørsel mere end tre gange, er straffen endnu strengere. Kører du f.eks. spirituskørsel for 4. gang får du 30 dages ubetinget fængsel, hvis din promille er mellem 0,51 og 2,0 og 50 dages ubetinget fængsel, hvis din promille er over 2,0. Herudover får du en bøde, ubetinget frakendt dit kørekort i 10 år, og du skal gennemføre et Alkohol og Trafikkursus.

Desuden er det ikke længere muligt at få sit kørekort tilbage før frakendelsestiden udløber, hvis man f.eks. vælger at gå i alkoholistbehandling. Det betyder, at der ikke længere er nogen, der kan få kørekortet tilbage før andre, når det er blevet frakendt. Det vil fremover være muligt at underrette arbejdsgiveren, hvis en person gentagne gange kører spirituskørsel i frakendelsestiden. Den mulighed vil gøre sig gældende i forbindelse med erhverv, hvor det at køre bil er en væsentlig del af arbejdet, f.eks. erhvervschauffører og sælgere. 

Hvis du kører spirituskørsel i den periode, hvor dit kørekort er frakendt, så bliver der lagt en straf oven i.


Lad defor bilen stå, hvis du har drukket alkohol. Så enkelt kan det siges. Det er et af de områder af færdselsloven, der straffes hårdest. Samtidig skal man også være opmærksom på, at man også et ansvar overfor andre billister. Hvis du bliver impliceret i et færdselsuheld, så står du meget dårligt. 

I Danmark er det strafbart at køre spirituskørsel. Ifølge færdselsloven § 53, stk 1, står der:

”For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang , at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndningsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 promille pr. liter luft.”    

Hvis det er efter kørsel, kræver det selvfølgelig, at føreren af køretøjet ikke har indtaget yderligere alkohol. Det er yderst svært at bevise, hvor meget føreren havde af koncentration af alkohol i blodet, hvis vedkommende drikker efter kørsel. 

Et motordrevet køretøj er:  bil, motorcykel, lastbil, bus, traktor, motorredskab og knallert. Hvis man kører en motordrevet kørestol, der har en max. hastighed på 15 km/t gælder bestemmelserne om cykel.  

Færdselslovens § 53, stk. 2, står der:

”For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.”  

 Der kan være situationer, hvor man ikke har en alkoholkoncentrationen på 0,5 eller over i promille i blodet. Her kan man stadigvæk straffes, vist man ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Det vil typisk være i færdselsuheld, hvor skylden/ansvaret kan blive pålagt én, hvis man har drukket alkohol. Så vil det blive vurderet, at man ikke kunne føre sit køretøj på betryggende måde.

 

OBS:

Man anses også som have ført køretøjet, hvis man har skubbet køretøjet uden at motoren har været startet.

 Som passager:

Der er ikke tvivl om at føreren af køretøjet kan straffes for at køre spirituskørsel, men hvordan forholder det sig med passagererne?

Hvis man som passager griber aktivt ind i kørslen, kan man ligeledes straffes. Der er faldet domme, hvor en passager:

 

  • trådt på førerens fod, der hvilede på speederen, hvorved køretøjets hastighed forøgedes væsentligt  
  • taget fat i rattet og drejet bilen i en anden retning  
  • trukket i håndbremsen under kørslen 
  •  

     Derimod er der domspraksis for, at passageren er blevet frikendt, hvis vedkommende har grebet ind i kørslen for at forhindre en farlig situation.

     Overlade føringen af et køretøj:

    I færdselslovens § 54, stk. 4, står der:

    ”Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.

     Der henvises til stk. 2, hvori der står:

    ”Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.” 

    Hvis man er handlet uagtsom, ved at overlade føringen til én ifølge det ovenstående, så kan man straffes. Ved uagtsomhed påregnes:

     

    • personen, der overlades føringen, er tydeligt påvirket af spiritus eller  
    • der er nogenlunde sikre vidneforklaringer om, at de to personer var sammen, da spiritussen blev indtaget eller i det mindste en del af tiden, så overladeren på den måde havde kendskab til den andens spiritusindtagelse.  

      

    OBS:

    Man skal være opmærksom på, at man også kan overlade føringen af et køretøj til ejeren af køretøjet. Hvis man er i besiddelse af nøglerne til et køretøj, hvor ejeren er beruset, må man ikke udlevere dem. Hvis man gør dét, overtræder man færdselsloven.

     

    Christianshavns køreskole - Overgaden neden Vandet 31, 1414 Kbh K - tlf: 26272869 - email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.