Den Lille Teoribog


Færdselslovens grundregel
Færdselsloven gælder alle steder hvor der er adgang for almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at færdselsloven gælder dér hvor postbudet kommer, eller mere nøjagtigt: Hvor alle kan komme og også gør det!.

Færdselsloven gælder f.eks. også på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere.
Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og så færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises overfor børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.

Hastighed
Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, og må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet.

Man må ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer andres normale kørsel.

Kørehastigheden må aldrig overstige:

  • I tættere bebygget område: 50 Km/t.
  • Uden for tættere bebygget område: 80 Km/t
  • På motorveje: 130 Km/t
  • På motortrafikvej 80 km/t

Uanset de generelle hastighedsgrænser, kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det dén der gælder, indtil den ophæves igen.

Dvs. f.eks. 70 km/t eksisterer KUN, hvis der er en tavle.

Disse hastigheder gælder de forskellige trafikkanter:

.                                                 Alm. vej:                        Motorvej:
Bus:                                     80 km/t.                      80 km/t.
Lastbil:                                 70 km/t.                      80 km/t.
Bil med påhængskøretøj            70 km/t.                      80 km/t
Traktor:                                 30 km/t.                      minus!

- her kan der også være en lokal hastighedsbegrænsning, som så gælder! Dog ikke lastbiler inden for tættere bebygget område (by). De må max køre 50 km/t.

Så hvis du ser et billede af en lastbil inden for by og en hastighed på f.eks. 70 km/t, så husk at lastbilen kun kører 50 km/t.!!

Overhaling
Overhaling skal altid ske til venstre, medmindre det drejer sig om overhaling af et køretøj der er ved at svinge til venstre, eller tydeligt forbereder et sådant sving. I sådant tilfælde skal overhaling ske til højre.

Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare.

Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

  • Der er flere baner i samme færdselsretning,
  • Man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
  • Krydset er reguleret af politi eller lyssignal,
  • Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt
  • Overhaling er forbudt:

Foran eller på en jernbaneoverkørsel
Foran eller på uoverskuelig bakke eller vejsving, medmindre kørebanen i færdselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme,
Foran eller på fodgængerfelt, medmindre man har fuldt udsyn over feltet,
Hvor tavlen »Overhaling forbudt« er opstillet.

Fri passage
Man skal holde tilbage, eller på anden måde give plads for grupper af børn, der er under opsyn af en leder, for forsvarets og civilforsvarets kolonner, for ligtog og andre sluttede optog, samt for udrykningskøretøjer der er under udrykning.

Holde tilbage for...
F
odgængerfelter

  • Kørende har pligt til at holde tilbage for gående der befinder sig i, eller er på vej ud i et fodgængerfelt.

    Busser ved busstoppested
    I tættere bebygget område, skal man holde tilbage for busser, der giver tegn til at sætte i gang fra et stoppested.

    Vending og bakning

    Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal altid ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt.

    Kørende skal endvidere før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Det samme gælder når den kørende vil standse, eller hurtigt nedsætter hastigheden.

    Vigepligter
    Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel. Man kan have »Ubetinget vigepligt« eller »Højre vigepligt«.

    Ubetinget vigepligt
    Ubetinget vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende trafik fra begge sider.

    Man har ubetinget vigepligt:

    • Når man møder tavlen "trekant på spids"
    • Ved Vigelinie (populært kaldet hajtænder),
    • Ved Stoplinie,
    • Hvor STOP tavlen er opsat,
    • Ved udkørsel fra parkeringsplads,
    • Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke,
    • Ved udkørsel fra tankstation el. lign.,
    • Ved udkørsel fra markvej eller sti,
    • Ved udkørsel fra gågade,
    • Ved udkørsel fra Opholds- og legeområde,
    • Ved møde med fly i lufthavnsområde,
    • Man har endvidere ubetinget vigepligt ved udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej man kører ind på, eller som har en ændret belægning i overkørslen, f.eks. brosten.


    Højre vigepligt
    I praksis betyder højre vigepligt, at du skal holde tilbage for kørende fra højre side, men samtidig se om kørende fra venstre holder tilbage for dig. Det kan du nemlig ikke stole på, at de gør!

    Du kan se om der er højre vigepligt, hvis krydset ikke er markeret med ovenstående nævnt (under ubetinget vigepligt). Altså ingenting i krydset og samme belægning i hele krydset. Der kan være ét stort rundt bump (markeret med firkanter omkring) midt i krydset, men misforstå ikke – der er stadig højre vigepligt, hvis ingen hajtænder, vigepligtstavle eller andet. Altså fjerner man bumpet er der ikke noget tilbage.


    Vognbaneskift
    Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.

    Når man ændrer placering på kørebanen f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvide (eller gule) striber, det er nok at to biler kan køre ved siden af hinanden.

    Sammenfletning
    Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.

    Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.

    Placering
    Ved ligeud kørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

    Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ind til kørebanens højre kant, og dermed lukke af for cyklister.

    Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen, eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen.

    Signal- og tegngivning
    Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne. Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset.

    Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet.

    Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen, ved vending og svingning. Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel, men ellers ikke.

    Standsning & Parkering
    Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i køretøjet eller ej.

    Ved parkering forstås enhver hensætning af køretøjet i over 3 minutter.
    Standsning kortere end 3 minutter, eller standsning for af- eller påstigning af passagerer, eller af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods, anses dog ikke for parkering.

    Standsning og parkering er forbudt:

    • På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m. inden feltet,
    • I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
    • Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m. inden udkørslen,
    • På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel,
    • På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes,
    • I viadukt eller tunnel,
    • På midterrabat, helleanlæg og lign. steder,
    • I eller ved uoverskueligt vejsving (intet af bilen må være på kørebanen)
    • På eller i nærheden af uoverskuelig bakketop (intet af bilen må være på kørebanen)
    • På strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
    • Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinien findes en punkteret linie,
    • I krybespor,
    • På afmærket holdeplads for hyrevogne,
    • På motorveje og motortrafikveje,
    • Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning,
    • På cykelsti (såvel helt som delvist),
    • Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbudet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet.

    Parkering forbudt (men standsning tilladt)
    Parkering må endvidere ikke ske:

    • Nærmere end 30 m. fra jernbaneoverkørsel,
    • Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres,
    • På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
    • Ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, knallert eller motorcykel uden sidevogn,
    • På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet,
    • Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning,
    • I opholds- og legeområder, udenfor særligt afmærkede pladser.

    Det er tilladt at standse og parkere i venstre side:

    • På ensrettede veje,
    • På mindre befærdede veje (defineres som "veje hvor der ikke kører busser i fast rute").

    Risikoforhold på vejene:
    Du skal være særlig opmærksom, når et af nedenstående emner kan eller vil få betydning for din fortsatte kørsel. Men husk det nærmeste først! Hvis du f.eks. ser børn på eller op ad kørebanen tættere på end f.eks. vejkrydset længere fremme, så glem krydset – det er børnene du er særlig opmærksom på lige nu!

    VEJENS FORLØB:
    Steder med forringede orienteringsvilkår eller hvor du får mindre plads.

    Svar JA, hvis du kører: 
    Op ad bakke
    Mod sving / kurve
    Mod alle kryds
    Mod jernbane
    Mod rundkørsel (kryds)
    Hen mod mindre plads på vejen (vejindsnævring)

    VEJENS BRUG:
    Hvis du ser eller bliver advaret om anderledes brug af kørebanen + indkøbsgade og P-gade.

    Svar JA, hvis der er:
    Skole / institution
    Indkøbsgade
    Sportscenter & Sportspladser m.v.
    Gade med parkerede biler
    Advarselstavler om børn
    Bus og tog terminal (mange mennesker)
    Parkerings gade
    Trafikkens tæthed og art

    VEJENS OMGIVELSER:
    Noget ved vejsiden (fra omgivelserne), der gør din kørsel på vejen sværere/farligere.

    Svar JA, hvis der er:
    Træer som giver skygge og glat kørebane – eks. skov
    Træer som taber blade på kørebanen – eks. skov
    Sø / hav som giver våd kørebane
    Jord på kørebanen fra f.eks. en traktor
    Butiksgader / boliggader
    Broer og tunneller - større risiko for afkøling af kørebane 
    Åbne marker
    Bebyggelsens tæthed – både beboelsesgader og indkøbsgader

    VEJENS UDSTYR:
    Noget som gør at du skal passe ekstra på andre trafikkanter. Især gående og cyklister.

    Svar JA, hvis:
    Der mangler fortov eller cykelsti (og du har en af disse trafikanter på vejen.)
    Du kommer til fodgængerfelt eller fodgængerbro.
    Smal eller bred kørebane
    Kørebanebelægning 
    Kørebanestriber – hjælper dig til korrekt placering på vejen
    Vejbelysning – kan du eks. mangle når du kører i mørke.

    VEJENS TYPE ELLER KLASSE:
    Veje med egne tavler, regler eller køremåder.

    Svar JA, hvis du er: (KUN veje der har sin egen tavle!)

    På motorvej
    På motortrafikvej 3 hurtige veje
    På hovedvej

    På gågade
    I 30 og 40 zone – fartdæmpning 3 langsomme veje
    I lege-/opholdsområde

    VEJENS TILSTAND:
    Svar JA, hvis:
    holy_bible
    Vejen har dårligt vejgreb, sne, grus, huller eller lign.

     
    Bemærk: Ovenstående er kun korte uddrag fra færdselslæren, og er ikke fyldestgørende så for at få det hele med skal du have fat i:


  • Christianshavns køreskole - Overgaden neden Vandet 31, 1414 Kbh K - tlf: 26272869 - email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.