Køreundervisningen

Den praktiske køreundervisning skal ifølge færdselsstyrelsen mindst omfatte:

  • 4 lektioner på lukket øvelsesplads (”manøvrebanen”, ”kravlegården”)
  • 16 lektioner på vej
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg (”Glatbanen”)

Jeg underviser selv på manøvrebanen hvor jeg bruger god tid på at sætte dig ind i bilens fuMS-Design_Hyundai_i30_Sportnktioner så du er godt forberedt på den første tur på vej.

Når du har haft teoriundervisning 3 gange, og efter at du har været på den lukkede øvelsesplads, skal du ud og køre i skolevognen på vejen sammen med de andre trafikanter. Skolevognen er bilen til højre, en Hyundai i30.
Allerførste gang vi skal køre på rigtige veje, kan godt være lidt skræmmende, så der starter vi på en mindre trafikeret vej så din første oplevelse i bilen bliver så lidt stressende som muligt.
(Bare husk: Jeg har pedaler i min side af bilen så der kan ikke ske noget farligt, uanset hvad du kommer til at gøre forkert!).
- Husk praktiske / flade sko når du skal køre!

Efterhånden som undervisningen skrider frem, vil udfordringerne på vejen også blive større. Ifølge undervisningsplanen skal du også prøve at køre på både motorvej og i mørke, så det gør vi selvfølgelig også.

Alle lektioner har en varighed på 45 minutter, og de fleste obligatoriske kørelektioner afvikles som dobbeltlektioner, dvs. 2 x 45 minutter. Lektionsplanen underskrives til alle køretimer.
Når du er begyndt at blive så god at du kan køre uden hjælp, indstiller jeg dig til en køreprøve. De sidste køreture frem mod køreprøven benytter jeg mig af videooptagelser af din kørsel. Så får du en rigtig god idé om hvad du gør godt og hvad du kan gøre bedre.

Bemærk: Køreundervisningen skal ifølge loven ske i et sammenhængende forløb. Det betyder, at der ikke må være længerevarende afbrydelser i undervisningsforløbet. Holder du pause i mere end tre måneder undervejs, skal du begynde forfra på køreundervisningen.

sikkerskolevogn

(Bare rolig, det bliver den hvide bil du kommer til at køre i, men den her er da også meget fed, ikk'? - I hvert fald sikker!)

Nervøs før din første køretur?

- Bare rolig! ;)
Der kan ikke ske noget! Der er skolevognsskilte på (og de andre bilister tager normalt hensyn), jeg har både pedaler i min side til speeder, bremse og kobling, jeg har spejle overalt og et ekstra horn - og så har jeg verdens hurtigste reaktionstid! ;) 
 
De aller første køreture vil foregå på mindre trafikerede veje, så du vænner dig til at lære bilen at kende.

Efterhånden som du vokser med opgaven og bliver fortrolig med betjeningen af bilen "fylder jeg mere og mere på", så kravene til dig ikke kun er at kunne køre bilen, men også at orientere dig.
PAS_P

Men vigtigst af alt: Slap af! En afslappet hjerne lærer hurtigere og bedre! :)

 

Christianshavns køreskole - Overgaden neden Vandet 31, 1414 Kbh K - tlf: 26272869 - email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.