Banerne

Manøvrebanen ('kravlegården')

4c1Jeg underviser selv på manøvrebanen hvor jeg bruger god tid på at sætte dig ind i bilens funktioner og de manøvrer du skal lave så du er godt forberedt når du sætter dig bag rattet.

Under øvelserne er du alene i bilen og jeg instruerer dig over radioen.

 

 

Du skal igennem følgende øvelser:Forberedelse til kørsel:

Igangsætning og standsning:
Her skal du øve dig i at finde koblingspunktet og sætte i gang uden kænguruhop.

Kørsel i 8-tal:
Under denne øvelse skal du kunne dreje rattet med korrekt håndstilling.

Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning:
Her skal du lære at køre baglæns og bedømme bilens længde.

Baglæns kørsel med svingning:
Her skal du lære at styre bilen mens du kører baglæns.

Forlæns og baglæns slalom:
Denne øvelse går ud på at koordinere hastighed og styring.

Parkering ved vejkant:
Her lærer du at bedømme bilens bredde ved forlæns indkørsel til vejkant.

Kørsel i anden gear og højresving:
Her skal du lære at skifte til 2. gear og svinge rundt om skarpe hjørner.

Vending:
Under denne øvelse kommer du til at øve dig i U-vending og 3-punktsvending.

Parkering i båse:
Til sidst skal du lære at parkere i parkeringsbåse og øve dig i at parallelparkere.


 

Køreteknisk anlæg ('glatbanen')

4c3Man kan være heldig at slippe godt fra en overtrædelse af færdselsloven, men det er umuligt, når det gælder de fysiske naturlove for bilkørsel. Overtræder man dem, følger straffen øjeblikkeligt i form af en ulykke. Det er derfor at loven siger at du skal ud og mærke i praktisk hvad du har fået at vide i teorien, bla.a.  at ”din bremselængde firedobles ved en fordobling af hastigheden”. Er det på en glat vej er det endnu længere! 

Køreteknisk kursus bør gennemføres så tæt på den praktiske prøve som muligt, og du skal selvfølgelig have fuldstændigt styr på at kunne køre bilen uden hjælp da du skal køre i bilen alene under hele kurset.

4c4På køreteknisk anlæg kommer du til at prøve forskellige manøvrer på både tør og glat vejbelægning. Meningen er at du skal lære nogle grundlæggende fysiske forhold, som hjælper dig til at forstå vigtigheden af at hastigheden, styringen og bremsning altid skal tilpasses efter forholdene. Samtidig skal du lære at kunne kontrollere bilen under moderat hastighed i forskellige kritiske situationer, som f.eks. hvordan du gør hvis din bil kommer ud over en høj kant.

Et køreteknisk kursus giver dig derfor mulighed for at få prøvet dine grænser af under forskellige forhold. Du får din egen bil at køre i, og alle bilerne har radio, så instruktøren kan få kontakt til eleverne under kørslen og omvendt.

Men du behøver dog ikke at være bange og at skrive testamente før du kommer der ud, for der er masser af plads og gjort meget ud af sikkerheden.

Her skal du blive fortrolig med bilens betjeningsudstyr og sørge for at alt er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

Christianshavns køreskole - Overgaden neden Vandet 31, 1414 Kbh K - tlf: 26272869 - email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.